Lotte Bager

Denne opskrift på kokostoppe, eller kokosmakroner som nogle kalder dem, er lige så nem, som den er lækker. Det kan slet ikke betale sig at købe dem. Bag dem selv.

Kokostoppe

Kokostoppe

4 Stk. Æggehvider
180 Gr. Sukker
250 Gr. Kokosmel
1/4 Tsk. Vanillisukker
150 Gr. Mørk Chokolade

Sådan gør du

Pisk æggehviderne meget stive. Vend sukker, kokosmel og vanilliesukker forsigtigt i, til massen er ensartet.

Sæt massen i toppe, ca. 25 stk, med to teskèer på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag toppene i en forvarmet ovn ved 1500 C i 15- 20 minutter på midterste ovnrille.

Når toppene er kolde, smeltes chokoladen og bunden af kokostoppene dyppes heri.

 

Tips og tricks

Put evt. lidt mere vanilliesukker i, hvis du vil have lidt mere smag.

Hold øje med toppene i ovnen, de skal kun lige blive gyldne, og hele hemmeligheden er jo, at de er sprøde udenpå og bløde indeni. Jeg bager toppene i 17 minutter, men det kan variere efter ovn og størrelse på toppene.

Sæt toppene i køleskabet, når du har dyppet dem i chokoladen.

Jeg ved ikke, hvor længe de kan holde sig ( familien har altid spist dem, inden dagen er omme 🙂 )

7 reaktioner

  1. UMMMMMM!!! Uden tvivl de bedst jeg har smagt! De er så nemme at lave og de er helt fantastiske! Den bedste opskrift, 1000 tak

  2. Hej Lotte
    Det er de bedste kokostoppe nemme og dejlige en af mine bekendte hvis far var bager havde ikke fået sådan nogle gode nogle siden hans far var død

  3. Helt forrygende! De får 6 ud af 6 velsmagende kokostoppe herfra!

    Lottebager.dk er en ny favorit!

  4. Jeg har lige lavet dem, hold da op det var nemt og hurtigt, glæder mig til at smage dem for hele køkkenet dufter af kokus 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *